Blog

Årets første sponsorat!

Så blev årets første sponsor fundet! Kontrakten er nu underskrevet og Nordjyske Bank – Kastetvej Aalborg har sagt ja til at hjælpe mig med at komme af sted til mine store løb i år.

Som de fleste nok har opdaget, så er OCR en dyr hobby. Løbende er dyre og bor man i Nordjylland, ja så er der en stor transportomkostning til hver eneste løb. Den store post er selvfølgelig til EM i Holland og VM i Canada. Pyha, det kræver altså en del penge.

Jeg er derfor super glad og beæret over et samarbejde med Nordjyske Bank!

Jeg har igennem mine 25 år haft bank flere forskellige steder. Jeg ved at man sagtens kan stille krav til sin bank, og at man sagtens kan genforhandle aftaler en gang imellem. Det forsøgte jeg i min tidligere bank, og her blev jeg mødt at initiativløse medarbejdere, som ikke engang gad at kigge på mine forskellige foreslag. – og renten kunne de heller ikke gøre meget ved. Jeg havde ellers været loyal kunde i ca. 5 år hos dem, og betalte dem en høj rente på mit daværende boliglån.

Opfordring til alle andre: STIL KRAV eller skift bank. Jeg undersøgte selv markedet lidt og var til samtale i nogle forskellige banker. Det skal siges at jeg ledte efter en lavere rente på mit boliglån.

I Nordjyske Bank på Kastetvej i Aalborg blev jeg mødt af en Bankmand som tog mig seriøs, og som rigtig gerne ville give mig et bedre tilbud, end det min min nuværende bank kunne tilbyde. Kombinationen af en super kompetent Bankmand og en laaaangt bedre rente kunne jeg ikke sige nej til. Så jeg flyttede – eller det vil sige Nordjyske Bank og min nye Bankmand tog sig af alt og flyttede mig over til dem. Nemt og hurtigt, og hold nu op en masse penge jeg har sparet! Yeah, flere penge til OCR budgettet 🙂

Efter vi havde lært hinanden lidt at kende henover det sidste år, valgte Nordjyske Bank – Kastetvej, at træde til med lidt hjælp til min sport, så jeg kan komme af sted til EM og VM i år. Nok en lille hjælp for dem, men en kæmpe hjælp for mig. Så tusind tak til Nordjyske Bank 🙂

Husk: Stil krav til din bank – undersøg markedet – spørg gerne mig hvis du har brug for hjælp

IMG_4453
Keep calm and work hard

Polar EvolutionRace 2017

Så blev OCR sæsonen skudt i gang! Det gjorde den for mit vedkommende den  12/3-17  til Polar Evolutionrace. I år har jeg besluttet at lave en lille evaluering efter min deltagelse af de forskellige løb.

Det var egentlig først et par dage inden selve løbet, at det gik op for mig, hvad det egentlig var jeg havde meldt mig til. Jo jo, jeg er forhindringsløber, og ja, det er et forhindringsløb… Men dette løb er alligevel ret anerledes i forhold til de andre.

I ugen op til offentliggjorde arrangørene løbende nogle af de forhindringer vi skulle igennem. Puha, det bliver tungt, meget tungt.. Jeg vidste det jo egentlig godt at der ville være mange af disse forhindringer, men så mange havde jeg alligevel ikke regnet med..

Tunge atlassten, dækflip, bajle carry, “tønde med vand i” carry, sten træk, sten løft osv… Lige præcis de ting jeg er dårligst til. Selvom jeg var lidt bekymret for om jeg overhovedet kunne løfte de sten, så gik jeg alligevel til det med oprejst pande.

Starten gik! Vi blev sendt af sted i små heats hvilket faktisk var super fedt. Vi undgik kø og undgik at sparke hinanden på vej over forhindringer – hvilket ofte sker til de andre løb.

Jeg kom ret godt fra start og der var flow i mit løb.. Så mødte jeg en forhindring jeg ikke kendte eller havde prøvet før. Et bræt skulle løftes op og rundt og så op på plads igen. Egentlig ret simpelt. Der hang ekstra vægt på den, så den var ret tung. Da jeg skulle have den tilbage på sin plads gik det galt. Shit, jeg kunne jo ikke få den op igen. Den var kommet langt ned, da den skulle lægge på mine arme. Jeg er jo kun 1.60 cm, så for at få den op igen måtte jeg have den næsten i strakt arm. Jeg endte med at tabe den og fik bøvlet en del med den. Til sidst fandt jeg teknikken og så lykkedes det. Yeaaah!

Det kostede mig dog noget tid og jeg endte på en 7. plads. – heldigvis nok til en EM kvalifikation. Jaaa!

Løbet var bygget op sådan at vi skulle løbe en omgang og så hen til en station med 2 øvelser. Derefter forsatte vi endnu en omgang og så hen til den næste station med 2 øvelser. Så ud på en sidste omgang og hen til den sidste station med de sidste 2 øvelser – hvor den sidste var en tur under vandet. Det var faktisk slet ikke så slemt.

Tungt og hårdt løb med masser af udfordringer. Det var nu ret sjovt, også selvom det ikke var det bedste løb til mig. Jeg blev udfordret og det var rigtig fedt. Der var dog også et par enkelte forhindringer som lå lige til mig – bla. irish style, murene og armgang i telefonpælen. Det virkede også meget publikumsvenligt, da stationer lå næsten ved siden af hinanden. – og så var det et naturskønt område 🙂

Det dummeste var dog at jeg efterlod mit tøj og sko i en plastikpose på pladsen. Der var en ude og kigge efter det dagen efter, men der var det tilseydelande blevet fjernet. Kan næsten ikke forstille mig at nogen har stjålet det, men det er da en mulighed. Pisse ærgerligt. Nå ja udover det så fik jeg heller aldrig mine låse træningsbukser igen, som jeg havde lagt inde i check in. Baah.. Det dyrt at være glemsom.. Men jeg mener nu, at man skal kunne have lov at efterlade sine ting uden at de bliver fjernet eller stjålet.

17212074_1911046379128730_6116092895611884840_o

Irish style

Brr.. Kulde=manglende motivation

Nu kommer der igen sne!

Jeg havde lige nået at glæde mig over at vejret var blevet mildere, og så kommer der frost og sne.. igen.. Umiddelbart har jeg ikke meget imod snevejr, det kan faktisk være ret hyggeligt. Men når der står løb på programmet, og der er iskoldt udenfor, så kan det altså være ret svært at komme af sted.

Udover at det er hammer koldt, så bliver sko og strømper også gennemblødt af det kolde sne. Det er virkelig en forhindring for mig og min motivation. Det værste er dog, at min mobil ikke kan tåle kulden!! Jeg opdagede det første gang, da jeg var ude på en løbetur i frostvejr. Efter 5 km gik den simpelthen bare ud, og kunne først tændes igen, da den havde siddet i opladeren et par minutter. Skidt med at min distance ikke blev registeret, men at skulle løbe uden musik på den kedelige rute jeg havde valgt, ej det gad jeg simpelthen ikke igen.

Måske jeg bare skulle få skaffet mig det løbeur.. og så må mobilen bare blive pakket ind i noget, der kan holde den varm under turen og så blive nede i lommen. For musik det skal jeg altså have med, når jeg løbetræner uden forhindringer.

Dagens løbetræning blev erstattet med crossfit – ingen våde sko, varme i hallen, musik og masser af glade mennesker. 🙂 🙂

juli-2015-013

Never give up!

For et halvt år siden fik jeg beskeden; “Du skal stoppe med at løbe, NU!”.. Fortvivlet og ked af det gik jeg hjem fra ortopæden med den nye besked. Kunne det virkelig passe at det skulle slutte for mig her? Allerede? Jeg var jo slet ikke kommet i gang endnu…

2 uger inden beskeden var jeg blevet europamester i min aldersgruppe  (25-29 år). Det var jo lige begyndt at gå godt for mig. Jeg var dog godt klar over at min krop var slidt, men at den eneste løsning ville være at stoppe med at løbe, det kunne jeg ikke tro på.

Igennem 3,5 år har jeg haft problemer med skinnebensbetændelse on and off. Jeg har også haft mange andre skader, men det der har hæmmet mig allermest er klart skinnebensbetændelsen. Til de store løb er det marginalerne der skiller os ad, og uden en god løbeform, kommer du ikke ret langt. Blot en måned inden EM haltede jeg efter at have løbet intervaller på 200 meter.. Det så altså ikke for godt ud.

Både EM og EM kvalifikationsløbet tog hårdt på mine ben og ankler. Begge løb var gået godt, og nu måtte jeg så betale prisen. Lyttede jeg til ortogpæden? Nej, bestemt ikke. Jeg synes det er forkert at sige, at man bare skal give op. Benene fik lidt ro, og så startede jeg ellers stille og roligt op igen.

Jeg har stort set prøvet ALT mod mine skinneben. Fysioterapi, nye sko, løbepause, massage, akupunktur, drikke persillevand osv… Måske er det kombinationen af det hele der 2015 522.JPGhar hjulpet mig

Den vigtigste faktor må være at jeg ikke gav op. – og guess what, jeg kan løbe igen! 2017 bliver året hvor min løbeform bliver markant bedre! #nevergiveup #OCRjyde

Tusind tak til RecoverFit for at have hjulpet mig igennem alle mine skader.

 

 

Jeg tager springet!

 

Fra nytår 2017 tager jeg springet som personlig træner og OCR atlet på fuldtid. Jeg har altid drømt om at være selvstændig, men opdraget med at man skal have noget at falde tilbage på. Jeg fik noget at falde tilbage på allerede for 3 år siden, hvor jeg blev færdiguddannet hos Skat i offentligt administration. Samfundet og normerne pressede mig i retningen af at jeg skulle få mig et fast arbejde, så det gjorde jeg. I de sidste 3 år har jeg arbejdet med administration i det private hos virksomheden Markman. Jeg har altid været glad for jobbet, men har altid vidst at det ikke var min endestation. I 2016 gik jeg lidt ned i tid på arbejde, så jeg fik mere tid til min sport. Jeg har fået stor opbakning fra Markman, og det har betydet at jeg har kunnet udvikle mig til en endnu bedre atlet.

De næste år vil jeg bruge på at nå mine mål om at blive en af verdens bedste OCR atleter. Sideløbende vil jeg nu arbejde som personlig træner. Jeg tilbyder selvfølgelig OCR træning, men jeg har også lavet et nyt koncept HomeFit, hvor jeg kommer hjem til mine klienter. Jeg ønsker ikke udelukkende at træne atleter, men ønsker også at hjælpe dem d13178933_1772201343013235_5694343982270898972_ner har det svært med bare at komme af sted til træning. Jeg tror på at med den rette coaching, så kan alt lade sig gøre.

Det er meget skræmmende lige pludselig at skulle stå uden fast indtægt -men det er endnu mere skræmmende, at skulle lægge under for normen, og forsætte i de trykke faste rammer, for så at fortryde senere at jeg aldrig gjorde noget. Det er jo ikke det, som jeg drømmer om. Og hvis man drømmer om noget, skal man så ikke gå efter det? Frygten for ikke at lykkes skal i hvert fald ikke stoppe mig. Jeg bliver måske ikke verdensmester i OCR, og jeg bliver nok ikke ligefrem millionær af min forretning. Til gengæld kommer jeg til at lave det jeg holder allermest af – og det giver mig den største lykke.

Katja K. Christensen