Blog

Refleksion over Sæson 2017

#OCRlife

Jeg har virkelig reflekteret meget over denne sæson. Nu vil jeg prøve at dele mine tanker med jer. Hold nu op hvor er der sket meget denne sæson, og hvor kunne jeg skrive meget, men vil prøve at gøre det kort 🙂


Skrevet af: Katja K. Christensen OCR atlet

2017 har været et helt fantastisk år for mig. Året startede ud med at jeg ENDELIG var blevet fri for alle mine skader. Det betød at min løbeform endelig kunne blive forbedret.

Alligevel startede det ikke ret godt ud, da jeg ved årets første store løb – Nordic Race Strandparken måtte udgå efter bare 1,5 km (læs mere om dette i et tidligere blog). Måneden før det havde jeg fået en 7. plads i Polar Evolution Race, hvilket jeg heller ikke var tilfreds med. 18073596_10154568867623435_1870320000_n

Det startede altså ikke for godt ud, og jeg var overbevidst om at jeg nu ingen chance havde mere for at ligge godt i Nordic Race Ligaen, og da slet ikke at vinde den, hvilket på daværende tidspunkt var en drøm ude i fremtiden.

Mit store mål for 2017 var blot at komme tilbage på podiet igen.  På trods af de to første løb ikke var gået særlig godt, slog det mig ikke ud. I stedet brugte jeg det konstruktivt og arbejdede videre med de ting, der skulle arbejdes på.

Endelig gav det pote!! – eller podie 😉 Efter årets første podieplads tog det fart. Alle de efterfølgende løb endte med en podieplads. Målet var nået. En helt fantastisk følelse, når det hårde arbejde betaler sig.

Lige pludselig var jeg kravlet op at listen i Nordic Race ligaen og havde nu mulighed for at vinde hele ligaen. 2 tredjepladser og 2 førstepladser gav mig de point der skulle til for at vinde hele ligaen – det havde jeg virkelig ikke turde håbe på. Er ovenud lykkelig for dette!

EM og VM gik også fantastik godt. Jamen jeg kan slet ikke få smilet fra læberne væk, når jeg tænker på det. Jeg er så fucking glad og mega stolt – det må man gerne være ik? At vinde min aldersgruppe til VM har været en kæmpe drøm siden 2015, hvor jeg deltog første gang til VM.

Lige nu ser jeg frem mod 2018 med kæmpe store forventninger og en kæmpe gejst. Dog vil jeg lige nu bare nyde, at 2017 var et helt fantastisk år for min sportskarriere 🙂

Oversigt over de største sejre:

Verdensmesterskabet 2017
Short course (AG 20-29) – GULD
Standard course (AG 20-29) – SØLV

Europamesterskabet 2017
Short course (AG 20-25) – GULD
Standard course (Professionel) –  4. plads

Nordic Race Ligaen – Guld

DM ligaen Elite – Sølv

En kæmpe stor tak til mit sponsorteam 2017:

 Nordjyske bankRecoverFit Fusion  

 

230_1_brecoverfitFusion_logo_black_RGB

 

 

 

Mental afkobling

#OCRlife

Lørdag den 28/10 havde jeg besluttet at tage mig en pause fra alt, der hedder træning. Jeg inviterede et par veninder på Champagne og masser af hygge. Lige pludselig havde jeg også købt Breezer og Mokai, samt lavet et stort fad nachos. Okay, så gik der lige for alvor hygge i den… 23022024_10214496895273652_117630888_n

 

Jeg drikker sjældent, og hvis jeg gør, drikker jeg mig ikke fuld. Jeg har altid lært at man ikke skal blande alkohol og træning. Jeg har faktisk utroligt svært ved at tillade mig selv bare et enkelt glas, selvom jeg godt ved at et enkelt glas eller to en gang imellem IKKE skader min form. Det sidder bare så dybt i mig, at det er forkert, og at jeg bliver i dårligere form…

Nå, men med en lang og hård sæson og et veloverstået VM, så var det altså på tide at fejre. OG HOLD NU OP en fest vi havde!! Wupwupwup.. Efter en Breezer og et glas champagne, så var jeg stang Bacardi. Forsatte min brandert næsten helt til kl. 02.00 (meget sent for mig).. Jeg havde virkelig fået drukket en hel del! Tror stadig jeg var fuld, da jeg vågnede.. Søndagen blev brugt på total afslapning. Først af sted til spa efterfuld af saunagus. Herefter blev der spist diverse fastfood ting. Don’t jugde!

I dag er det så mandag og jeg skulle tidligt op både på arbejde og for at træne. Første træning gik fint 45 min TRX og herefter 30 min Puls/Styrke – selvfølgelig på mit eget hold i FitnessDK 😉

Herefter hjem og få lidt mere at spise og så stod den på 10 km løbetur. Jeg havde faktisk besluttet at jeg ville løbe stille og roligt, da jeg jo selv synes, at det var lidt synd for mig efter min “vilde” bytur. Jeg blev overrasket !! 10 km på 43.42 min. :O Hold nu op der var fart i mine ben! Jo jo, jeg prustede da en helt del på turen, men benene ville bare fremad – og det skal lige siges at det bestemt ikke var en flad rute 😀

Så nu sidder jeg her og spekulere lidt… er det virkelig så slemt at have sådan en tur en gang imellem? Og ødelægger det virkelig formen? Jeg tror faktisk at det er meget sundt at f koblet af både fysisk og psykisk.

Om det var det skønne vejr, alt den mad jeg havde spist søndag, eller bare om det kan være den mentale afkobling lørdag. Det ved jeg ikke. Men jeg ved, at det ikke kan være så slemt, når man to dage efter rammer sin PR på 10 km. #Fantastiskløbetur

23115006_10214496699908768_526689480_n

Løbemakker

Har du svært ved at komme af sted på dine løbeture, eller er du ved at miste motivationen? Mit bedste råd: Få en løbemakker!

For et halvt års tid siden fik jeg mig en løbemakker, og ja, en ven for livet. Jeg har altid løbet alene før det. Jeg kunne ikke rigtig lokke nogen med på mine løbeture, og jeg vidste egentlig heller ikke hvad det ville betyde at få en løbemakker, så jeg pressede heller ikke på med det. Det ved jeg dog nu!

Kære løbemakker aka Marie-Louise. Tak for dig. Tak for dit selvskab på de lange løbeture. Tak for at presse mig på mine intervaller og kæmpe stort tak for at jeg kan dele alt med dig på vores mange ture.

Hun var faktisk en af mine klienter som jeg startede med at hjælpe på hendes vej til eliten i OCR. Jeg vidste godt at hun havde haft en ret vild løbeform førhen. Den kom hurtigt igen, så jeg begyndte at tage hende med på mine egne træningspas og før vi så os om havde vi udhvilket et nært venskab og blev faste løbemakkere.

Løbeturene er bare blevet meget sjover med hende! -og generelt længere. Og de kan ikke aflyses, når man har en aftale. Man hænger ligesom på den aftale man har lavet, og det er nu meget godt, når vejret ikke er det bedste, og man mest har lyst til at blive hjemme under dynen.

Man behøver overhovedet ikke at løbe sammen hver gang. Det ville næsten være for besværligt. Har du ikke allerede en løbemakker så prøv det – og hvis du har, så skynd dig at lave en aftale og kom ud og løb med din makker i det skønne efterårsvejr vi har i dag 🙂

 

Mine tempoture løber jeg altid alene og det bliver jeg nok ved med medmindre jeg finder en som har lyst til at presse mig her. Er det dig – så skriv gerne 🙂

Nu vil jeg hoppe i løbetøjet, så jeg er klar til dagens løbepas som selvfølgelig er sammen med min trofaste løbemakker 🙂

14907256_1019089448200445_5360689837576506623_n

 

Løb og styrketræning

ALLE bør styrketræne.. og jeg mener virkelig alle. Jamen hvis man skal være en god løber, så skal man da bare løbe? Nej.. Svaret er nej..

Ny indenfor løb? Inden du overhovedet bevæger dig ud på en løbetur, bør du sikre dig at din krop kan holde til det. Har du ikke lavet noget som helst de sidste 3, 8 eller 10 år, ja så er det altså en rigtig god ide at få kroppen gjort klar, inden du pisker den af sted på landevejen.

Der findes rigtig mange gode opstarts løbeprogrammer, som man kan følge, men alt for ofte kommer man til at presse kroppen lidt for meget på løbeturen og så kommer skaderne. Så ender det i stedet for med, at man ligger på sofaen og bliver endnu mindre motiveret, og så kan det hele da også være ligemeget.

Løb er altså en ret hård belastning for kroppen, så hvorfor ikke styrke kroppen inden du kaster dig ud på de lange løbeture? Du kan sagtens nøjes med at styrketræne to gange om ugen. Få evt. et helkropsprogram som du kan følge. Byg herefter løbet på stille og roligt. OG til dig der er vant til at løbe og som ikke styrketræner, prøv det. Du ved, at når du skal genoptræne efter en skade, så foregår det bla. med styrketræning. Hvorfor ikke forbygge disse skader i stedet for?

Som forhindringsløber er styrketræningen en vigtig del af min træning. Hvis ikke jeg er stærk nok, kommer jeg simpelthen ikke over forhindringerne. Jeg kan godt synes alm. styrketræning bliver kedeligt, så jeg sørger for at lave nogle forskellige sjove øvelser -øvelser som JEG synes er sjove. Det kan fx. være HSPU (Handstand push up), MU (Muscle up), dips eller pull ups.

Du behøver faktisk ikke engang et center for at få lidt styrketræning. Du kan sagtens gøre det i naturen og endda på din løbetur. Næste gang på din løbetur kan du jo prøve at køre nedenstående program.

Gentag 2-4 gange:
Løb 500 m – 20 air squat – Løb 500 m – 20 push (evt på knæ) – løb 500 m – 20 walking lunges – løb 500 m – 20 mavebøjninger

Sørg altid for din træning er sjov – det holder motivationen oppe 🙂

16105831_1596703840346902_1927621493378862999_n

Det var bare ikke godt nok – EM 17

Jeg kom igennem Europamesterskabet 2017 med blandede følelser. På den ene side var jeg enormt stolt og glad for mine egne præstationer. På den anden side var jeg skuffet over alle de fejl og mangler der var til selve eventet.

Det første der sker er, at jeg får at vide at der er præmieoverrækkelse kl. 19.00. Jeg tager derfor tilbage til mit hotel og får slappet lidt af. Kl. 17.00 ser jeg på livestream at de begynder at gå i gang med præmieoverrækkelsen. De havde ikke givet besked om dette nogen steder!? Vi drøner af sted i bilen for at nå frem, men det står hurtigt klart at jeg ikke kan nå det. I stedet kan jeg følge med på livestream at de overækker medaljerne. De når til min aldersgruppe og kalder 1,2 og 3 op – øh hov, vent lige lidt… De råber ikke mit navn op, men i stedet bliver nr. 2 råbt op som nr 1. Hold nu op hvor blev jeg sur! Sådan en omgang amatøragtigt pis! F*!%& !!!

Jeg når at tænke, om jeg mon kunne være blevet diskvalificeret af en eller anden årsag, som jeg ikke selv var klar over. Men nej, jeg ved jeg har gennemført alt. Dette kunne på ingen måde være min fejl. Jeg får klaget til arrangørene og de finder ud af efter noget tid at de har lavet en fejl. Heldigvis er de rigtig søde og imødekommende og gør deres bedste for at hjælpe mig – og alle de andre som var blevet registreret forkert.

Fejlen skyldes at de havde sat mig i et forkert heat, så jeg havde fået 1 time lagt oven i min tid. Jeg havde dog tjekket dette inden og der sagde de at alt var som det skulle være. De undskylder og lover mig en ny præmieoverrækkelse dagen efter. Det bliver selvfølgelig aldrig rigtig det samme.

20527196_10212885437678044_661815242_n
Lørdag ventede vi 2 timer på præmieoverrækelse – som ente med at blive udskudt til dagen efter

Heldigvis havde de lært at deres fejl til lørdagens løb – og inden præmieoverrækkelsen offentliggjorde de top 10, så man kunne nå at klage inden der blev givet guld til de forkerte. Der var dog så mange klager at præmieoverrækkelsen blev udskudt til dagen efter.

På banen sker der en fatal fejl. Der er ikke sandsække nok til alle, da elitemændende når denne forhindring (sandsække skulle bæres 1,5 km). Det betyder at flere elitemænd må stå og vente i 5 min før de kan få en sandsæk. Heldigvis var det ikke et problem, da det blev elitekvindernes tur. Derudover var officials (dommerne) slet ikke klædt ordenligt på! De gav forkerte instruks på hvordan en forhindring skulle forceres, og andre steder rettede de ikke på deltagere der “snød”.

Jeg forstår ikke at det kan gå så galt til et mesterskab. Systemfejl,20464648_10213721495169134_1775247249_n fejlinformation, fejl på banen osv… Tog OCR sporten lige et ordentligt skridt tilbage? Jeg ved godt at der kan ske fejl – også til et mesterskab, men fandme ikke så mange! Næste år bliver det muligvis nogle nye arrangører – måske det bliver danske og så i Danmark – det kunne være fedt. Jeg synes generelt at der er virkelig godt styr på løbene i Danmark. Så det vil være et godt bud på hvem der skal løfte opgaven i 2018.

Jeg vil også lige sige at på trods at de fatale fejl og mangler til EM 17, så var det altså en mega fed og hård forhindringsbane. Det skal de have ros for 🙂

 

Europamesterskabet 2017

Fuldt ud tilfreds med min egen præstation til Europarstemskabet 2017 i OCR. Hold nu op hvor var det fedt at give den gas 3 dage i træk. Min egen præstation overskygger i den grad de ting der gik galt. For ja, der var flere ting der gik virkelig galt for arrangørerne, men det vil jeg komme ind på i et andet blogindlæg.

Fredag: Shortcourse 4 km lang med ca. 17 forhindringer

Lørdag: Standardcourse 15 km lang 50+ forhindringer

Jeg havde besluttet mig for kun at løbe Standardcourse, da jeg ville prøve at løbe i eliten i år. Jeg vandt min aldersgruppe sidste år, så synes jeg det var på tide at rykke videre. En måned inden eventet fik jeg på en eller anden måde overbevist mig selv om at tage det nye shortcourse løb med. Her valgte jeg dog kun at tilmelde mig i aldersgruppe, da det var første gang, og jeg lige skulle se om det overhovedet var noget for mig. Det var det, og det skal bestemt prøves igen! En uge inden eventet blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at deltage i team løbet den sidste dag. Jeg var ikke sikker på at jeg kunne holde til det, men kunne da ikke sige nej. It’s all or nothing 😉

Det blev selvfølgelig en vanvittig hård weekend. Første løb blev skudt i gang og der blev ikke sparet på energien. Fik klaret alle forhindringerne ganske fint og følte mig virkelig på hjemmebane. Benene var gode og forhindringerne stoppede mig ikke. Det resulterede i en guldmedalje! Efter løbet var mine arme HELT færdige. Jeg var meget nervøs for om de mon kunne blive klar til næste dag. Det blev de heldigvis.

Lørdagens løb var standardcourse. Den vildeste tur man kan få som OCR atlet, efter min mening. Vi skulle iggennem samme forhindringer som på shortcourse. Nu var der bare lige 50+ forhindringer. Jeg kom rigtig godt fra start og lagde mig på en 5.-6. plads. Ruten bød også på 1,5 km sandbag carry –noget af det jeg hader allermest. Det gik okay, og jeg holdt faktisk min placering sådan nogenlunde. Så kom vi til tire run. Vi skulle have et dæk med igennem forhindringer og mudderhuller. Udover at det ikke er min stærke side at bære ting, så begyndte min knæhase at låse. Jeg faldt ned på ca. 10. pladsen. Mit mål var at ende i top 10 i eliten, så jeg skulle jo egentlig bare holde den placering og forsætte på trods af smerten. Smerten forsvinder heldigvis igen efter lidt tid, og da jeg kommer ind til de svære forhindringer, begynder jeg stille og roligt at hale ind på de andre elitepiger. De fleste var trætte i deres arme nu, og det var jeg da også selv. Dog var det mine ben, som var mest presset! På et tidspunkt hænger jeg i en forhindring med krampe i foden. Jeg må blive hængende og strække den ud, for jeg ville ikke tilbage og starte forfra. Bed smerten i mig og forsatte. De sidste 2 km løb jeg med krampe i begge ben. Det gjorde seriøst ondt, men igen må man jo bare forsætte. Jeg kunne næsten ikke hoppe op på sidste forhindring pga. mine ben, der mente de ikke skulle lave mere. Det lykkes dog, og jeg får øje på en konkurrent midt på forhindringen. Bruger det sidste energi jeg har og får jeg overhalet hende sidst på forhindringen og spurter i mål. Yeah nr. 4 i europa på standardcourse!! Pisse stolt over min placering – meget mere end mine guldmedaljer i aldersgrupperne. Næste år bliver det bestemt med en ambition om at tage en podieplads i eliten.

19554919_1249472201828834_1065613297469188358_n

Til alle tre løb valgte jeg at løbe i min nye SLi Suit fra Fusion. Det var virkelig en god oplevelse og jeg er rigtig glad for valget. Det er meget praktisk med onepiece. Der slipper ikke noget mudder ind under tøjet og jeg risikere ikke, at få huden på maven revet op når forhindringer passeres. – ja, av.. det er prøvet før. Dragten er vandafvisende hvilket er virkelig rart, når der skal løbes efter en tur i vand. Fri og let bevægelighed, så det eneste jeg skal koncentrere mig om, er mit løb.

Placering:

Short Course Aldersgruppe
1. plads
Tid: 00:31:01
(Nr. 2 hvis jeg havde stillet op i Eliten)

Standard Course Elite
4. plads
Tid: 02:03:16
(Nr. 1 hvis jeg havde stillet op i AG)

Bedste danske kvinde på begge distancer.

19702115_1253132191462835_4773429082535530211_n

Jeg er fuldt ud tilfreds med min præstation den weekend! Har fået nogle virkelige gode tider. Nu skal der arbejdes på at blive endnu stærkere, hurtigere og dygtigere.

Tak til sponsorne: RecoverFit, Nordjyske Bank og Fusion

Om at nå sine grænser…

Vi har alle vores grænser… Indenfor OCR verden kan det dog nogen gange være svært at finde dem. Jeg havde endnu ikke mødt grænsen.. ikke før den 22. april 2017.

Hvis jeg selv skal sige det – og det skal jeg jo 😉 Så har jeg er jeg ret stærk både fysisk og psykisk. Jeg sørger for at træne min krop, så den er stærk og kan klare de fysiske udfordringer og prøver også at udfordre min psyke i træningen. Jeg har et game mode jeg træder ind i til konkurrencer, som gør at jeg bliver endnu stærkere og ikke er bange for noget. Jeg kan tåle meget smerte og nægter at give op.

Den 2. april 2017 stod jeg til start til årets første Nordic Race (Strandparken).. Et løb jeg havde prøvet året før i 2016, hvor jeg oplevede at få et chok over det kolde vand – jeg kom ret meget bagud i forhold til de andre – men fik alligevel kæmpet mig tilbage på en 7. plads. Her blev jeg bevidst om at kold vand ikke er min stærke side, men på ingen måde en begrænsning for mig. Det skulle dog vise sig at gå helt anerledes her i 2017.

Selvom jeg godt vidste min krop ikke ville blive vild med vandet, så havde jeg ingen ide om at det der skete, rent faktisk kunne ske…

Jeg er klar, spændt og lidt nervøs. Jeg glæder mig til at prøve alle de nye forhindringe. Jeg glæder mig til at vise min form frem. Starten lyder! Af sted det går. Kroppen føles klar, og jeg ligger godt med i front. Jeg flyver nærmest over første forhindring, som er et stort net. Det her går godt tænker jeg. Kort efter nærmer vi os havnen hvor vi skal hoppe 3 meter ned i det kolde vand. Jeg tænker “jeg skal ikke stoppe op og tænke over det, bare gøre det”. Op på stilladsen og hurtigt hop ned i vandet. Puhh.. Koldt.. over til rebstigen og op igen. Kold og våd løb jeg videre. Jeg kunne allerede mærke nu at min krop reagerede negativt, men ikke noget jeg ikke kunne håndtere.

Næste forhindring – Big Rig – det er jo de forhindringer jeg er bedst til. Den var bygget anerledes denne gang. Jeg får fat i et propel håndtag, rækker ud efter det næste – men jeg kan ikke nå! Shit tænker jeg og hopper ned.. Om bag i køen med mig til retry. Der stod et par piger foran mig i køen.. Min krop blev mere og mere kold af bare at stå. Så blev det min tur igen! 3, 2, 1 og så var jeg igennem den. Glad og så videre til den næste.

Så skulle jeg i vandet igen.. en lille svømmetur. Fik en forfærdelig følelse i kroppen, da jeg ramte vandet, men jeg tænkte; et tag mere et tag mere.. næsten over på den anden side kom livredderen ud og gav mig en hånd ind til kanten. Jeg kom op ad vandet og havde ondt over alt. En underlig smerte – som om alting pressede på indefra og ud mod min hud. Men jeg giver ikke op.

Alle forhindringer begyndte at blive svære og svære at klare. Selv muren som jeg egentlig mestre ret godt, måtte jeg kæmpe mig over.

Og så lige en tredje tur i vandet.. Må indrømme at jeg herefter ikke husker ret meget.

Jeg blev ved med at presse min krop. Selvom den sagde fra. Jeg kunne se den næste forhindring. Den runde irske bænk – endnu en forhindring som jeg plejer at komme over. Lige pludselig kan mine ben ikke hoppe, jeg begynder at blive ret forvirret, hvorfor hopper mine ben ikke? Hvordan er det nu man gør? Hvor er jeg egentlig henne?

Det næste jeg mærker er en trykken i hovedet, og jeg kan ikke helt finde ud af om jeg skal gå frem eller tilbage. Okay, nu hvor jeg ikke selv kunne sige fra så gjorde min krop det så for mig. Det sortnede for mine øjne og jeg ved faktisk kun fra andre hvad der sker herefter.

Jeg får slået øjnene op igen kort efter – jeg ligger nede i sandet. Jeg er ret forvirret faktisk. Jeg har en voldsom smerte i kroppen. Min lyske kramper rigtig meget og jeg ryster. Jeg prøver at kæmpe imod smerten, men det virker ikke. Jeg bliver hentet af en lille ladbil og husker turen ret tydeligt. Endelig kom jeg ind til samaritterne. Prøvede at rejse mig, men mine ben virkede ikke. De løftede mig op på briksen, og gik i gang med at få varme i mig igen.

Der gik en time inde i teltet inden varmen kom tilbage. Men det lykkes. Jeg havde været så underafkølet at de ikke kunne måle min temperatur. Jeg rystede stadig, men nu kunne jeg smile igen på trods af en meget øm og træt krop. Dette er første gang jeg har oplevet hypertomi og første gang jeg er udgået fra et løb. Det er forhåbentlig sidste gang.. Jeg ved nu at jeg har en grænse. Jeg nåede kun at løbe 1,5-2 km inden dette skete. Jeg har på ingen måde lyst til at opleve dette igen og vil nok holde mig fra at deltage i løb med alt for koldt vand og svømning. Det bliver simpelthen for farligt. Jeg anede ikke hvad jeg lavede til sidst ude på ruten og fik pådraget mig en masse slag fordi jeg bare trumlede ind i forhindringerne.

Jeg er yderst taknemmelig for de mennesker der var omkring mig. Tak til jer og tak til DOCRA for jeres hjælp.

En barsk oplevelse både for mig, men nok endnu mere for dem der var helt tæt på:

Mette Lund Sørensen: “Jeg er virkelig glad for at høre, at du er okay igen. Det var helt vildt, da Ulrikkes mor og jeg sad med dig, var virkelig bange. Så jeg er virkelig glad for du fik varmen igen og kom ovenpå! Jeg stod lige ved Claus, da du knækkede sammen og sad med dig indtil, de hentede dig. Puh det var skræmmende at se dig sådan.”

Claus Dietz: “Da jeg ankommer til forhindringen, så virker du konfus, så jeg begynder at tale til dig. Du svarer ikke, så jeg tager fat i din skulderen. Du kollapser og jeg lægger dig ned i aflåst sideleje. Du reagerer ikke på mine spørgsmål. Ikke en gang et nik, kan jeg få ud af dig. Så jeg tager dig i hånden og siger: “Katja, hvis du kan høre mig, klem min hånd.” Jeg får et lille klem. Hvilket gør mig utrolig glad. Så fortæller jeg dig, at jeg vil have noget af dit våde tøj af. Får dig op og sidde. Du er en kludedukke. Men jeg får din trøje og vest af. Så tager min trøje af og giver dig den på. Jeg ringer ind til mål og siger at de skal sende nogle ud for at hente dig. Jeg får kommenderet tre mennesker over, så de kan tage sig af dig, mens jeg bliver nød til at løbe videre. Næste gang jeg ser dig, ligger du inde hos samaritterne og får varmen. Skal vi blive enige om at det er sidste gang du gør det?”

Her var min grænse i OCR.
18073596_10154568867623435_1870320000_n