Løb og styrketræning

ALLE bør styrketræne.. og jeg mener virkelig alle. Jamen hvis man skal være en god løber, så skal man da bare løbe? Nej.. Svaret er nej..

Ny indenfor løb? Inden du overhovedet bevæger dig ud på en løbetur, bør du sikre dig at din krop kan holde til det. Har du ikke lavet noget som helst de sidste 3, 8 eller 10 år, ja så er det altså en rigtig god ide at få kroppen gjort klar, inden du pisker den af sted på landevejen.

Der findes rigtig mange gode opstarts løbeprogrammer, som man kan følge, men alt for ofte kommer man til at presse kroppen lidt for meget på løbeturen og så kommer skaderne. Så ender det i stedet for med, at man ligger på sofaen og bliver endnu mindre motiveret, og så kan det hele da også være ligemeget.

Løb er altså en ret hård belastning for kroppen, så hvorfor ikke styrke kroppen inden du kaster dig ud på de lange løbeture? Du kan sagtens nøjes med at styrketræne to gange om ugen. Få evt. et helkropsprogram som du kan følge. Byg herefter løbet på stille og roligt. OG til dig der er vant til at løbe og som ikke styrketræner, prøv det. Du ved, at når du skal genoptræne efter en skade, så foregår det bla. med styrketræning. Hvorfor ikke forbygge disse skader i stedet for?

Som forhindringsløber er styrketræningen en vigtig del af min træning. Hvis ikke jeg er stærk nok, kommer jeg simpelthen ikke over forhindringerne. Jeg kan godt synes alm. styrketræning bliver kedeligt, så jeg sørger for at lave nogle forskellige sjove øvelser -øvelser som JEG synes er sjove. Det kan fx. være HSPU (Handstand push up), MU (Muscle up), dips eller pull ups.

Du behøver faktisk ikke engang et center for at få lidt styrketræning. Du kan sagtens gøre det i naturen og endda på din løbetur. Næste gang på din løbetur kan du jo prøve at køre nedenstående program.

Gentag 2-4 gange:
Løb 500 m – 20 air squat – Løb 500 m – 20 push (evt på knæ) – løb 500 m – 20 walking lunges – løb 500 m – 20 mavebøjninger

Sørg altid for din træning er sjov – det holder motivationen oppe 🙂

16105831_1596703840346902_1927621493378862999_n

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s